Tandlægeskræk

Lider du af tandlægeskræk?
Vi ved, at mange mennesker er bange for at komme til tandlæge og derfor ikke får passet deres tænder. Det bliver en ond cirkel, hvor det bliver sværere og sværere at komme af sted, og problemerne med tænderne vokser til sidst patienten over hovedet.

Vores erfaringer
Vi ved, at det sjældent står så galt til, som man frygter. Det er altid muligt at genoprette sunde forhold og at erstatte mistede tænder, så tandsættet igen bliver funktionelt og smukt. Det er altid muligt at gennemføre en smertefri behandling – og ikke mindst en behandling i dit tempo.

Vi udfører en så skånsom og tandbevarende behandling som muligt, så du føler dig tryg og i sikre hænder.

Forløbet trin for trin
Ved dit første besøg hos os snakker vi kun. Dette besøg er tænkt som en introduktion til klinikken.

  1. Derefter undersøger vi dine tænder og tager de nødvendige røntgenbilleder og evt. aftryk til modeller.
  2. Der er ofte flere måder at behandle på. Så før vi går i gang, taler vi med dig om mulighederne og om dine ønsker og behov.
  3. Vi finder ud af, i hvilken rækkefølge tingene skal ske, og vi udarbejder et prisoverslag.

Vi har stor erfaring i at skabe en god og tryg stemning og i at gennemføre behandlingen smertefrit.

Overvejelser, der er værd at gøre sig

  • Det kan være en god idé at medbringe musik. Og måske er det nødvendigt med en beroligende pille, før vi går i gang.

I tilfælde af svær tandlægeskræk samarbejder vi med Tandlæge Mette Engelbrecht. Hun er psykoterapeut, coach og lektor i Sundhedspsykologi på Københavns universitet. Behandlingen vil som regel foregå her på klinikken.

Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf.: 48480233. Så er du allerede i gang.