Forebyggende og tandbevarende behandling
Vi tilbyder forebyggende tandpleje og behandling samt faglig rådgivning til patienter i alle aldre.
- Den bedste behandling er at forebygge. Forebyggelse sikrer dig sunde tænder hele livet.
- Du forebygger ved regelmæssigt at få tjekket dine tænder her på klinikken, men allervigtigst af alt med en omhyggelig hjemmetandpleje.
- Vores tandplejer har en særlig sundhedspædagogisk uddannelse. Hun instruerer dig gerne i, hvordan du holder dine tænder rene.
- God mundhygiejne er det allervigtigste for at kunne bevare sunde og smukke tænder livet ud. Alligevel får de fleste på et tidspunkt brug for egentlig tandbehandling.
Sunde tænder hele livet – med lidt hjælp
Parodontose og caries er de to store folkesygdomme, der ubehandlet fører til, at du kan risikere at miste dine tænder.
Vi har stor erfaring i at behandle caries og parodontose og i at genoprette sunde forhold. Hvis det er nødvendigt, kan vi erstatte mistede tænder, så dit tandsæt igen kan blive funktionelt og smukt.
Vores mål er altid at udføre en så skånsom og tandbevarende behandling som muligt, at du føler dig tryg og i sikre hænder, og at du får mest tandsundhed for pengene.
Hvordan hjælper vi dig?
Vi har samlet et team af dygtige tandlæger og tandplejere, der arbejder sammen med fokus på kvalitet i behandlingerne. Vi kan tilbyde dig alle former for tandbehandling, men vi har særlige kompetencer inden for implantatbehandlinger, kirurgi, rodbehandlinger, krone- og brobehandlinger, tandregulering samt parodontosebehandlinger.
Forløbet hos os trin for trin
Hvis du er ny på klinikken, indhenter vi tidligere journalmateriale og røntgenbilleder for at sikre god diagnostik og sammenhæng i din tandbehandling.
- Der er ofte flere måder at behandle på, så før vi går i gang, taler vi med dig om mulighederne og om dine ønsker og behov. Desuden udarbejder vi et prisoverslag.
- Når vi er færdige med behandlingen og har sikret sunde og funktionelle forhold, aftaler vi et interval for indkaldelse til regelmæssigt eftersyn.
- Indkaldeintervallet er baseret på individuelle forhold og vil være med 3-15 måneders mellemrum.
- Vi tager hensyn til dine ønsker om at komme tidligt eller sent på dagen. Vi kan indkalde dig pr. brev eller mail, og vi kan sende dig en reminder på sms.