Hvad er kosmetisk tandbehandling?
Et smukt og naturligt smil er vigtigt for både velvære og livskvalitet.
Kosmetisk tandpleje er de små indgreb, vi kan foretage for at give dig et smukkere smil, uden der er tale om egentlig behandling af tandsygdomme.
Eksempler på behandlinger
- Blegning af tænder
- Porcelænsfacader på fortænder
- Tandregulering
Vi vil altid foretrække en så skånsom og tandbevarende behandling som muligt for at sikre din tandsundhed på lang sigt. Men vi kan opnå store resultater med små indgreb, og vi ser ofte, at den generelle tandsundhed og mundhygiejne forbedres kraftigt, fordi patienten er blevet så glad for sit nye, pæne smil.
Før vi behandler dig
Du kan være sikker på, at vi udelukkende benytter veldokumenterede behandlingsmetoder og materialer. Før vi går i gang, undersøger vi dine tænder, og taler med dig om behandlingsmulighederne og dine ønsker og forventninger. Vi gennemgår de individuelle forhold, der gør sig gældende for det forventede resultat, og vi udarbejder et skriftligt behandlingsoverslag.
De forskellige forløb og behandlinger
Tandblegning
Tandblegning er den behandling, vi oftest udfører.
Vi tilbyder hjemmeblegning, hvor der fremstilles en individuel skinne til dine tænder, der beskytter tandkødet mod blegemidlet. Skinnen skal bruges 3-4 timer om dagen eller om natten igennem 2 til 3 uger.
Behandlingen skal oftest gentages efter 3-4 år.
Porcelænsfacader
En porcelænsfacade er en tynd porcelænsskal, der limes på emaljen af en fortand.
Med en porcelænsfacade kan man ændre på tandens form og farve.
Man er nødt til at slibe lidt på tandens emalje. I nogle tilfælde kan det dog sagtens være den rigtige og mest skånsomme behandling.
Tandregulering
Tandregulering er ofte den biologisk rigtige behandling for at få et smukkere smil og en forbedret funktion.
Det er næsten aldrig for sent at få reguleret sine tænder. I dag findes metoder, så tandregulering kan foregå næsten usynligt og med meget få gener for dig.
Hvis vi skønner, at tandregulering er en mulighed for dig, henviser vi til vores specialtandlæge.
Det faglige
Vi deltager løbende i efteruddannelse og konferencer om kosmetisk tandpleje.