Lider du af tandlægeskræk?

Vi ved, at mange mennesker er bange for at komme til tandlæge og derfor ikke får passet deres tænder. Det bliver en ond cirkel, hvor det bliver sværere og sværere at komme af sted, og problemerne med tænderne vokser til sidst patienten over hovedet.

Du er langt fra alene om at være nervøs for tandlægebesøg. Mange mennesker føler ubehag ved at gå til tandlægen – faktisk oplever omkring 30 % en vis nervøsitet, mens ca. 10 % har en egentlig tandlægeskræk, også kaldet odontofobi. Vi møder ofte nye patienter, som bærer på dårlige oplevelser fra tidligere tandbehandlinger. Oplevelser, der har sat sig fast og udviklet sig til en angst, og som kan være svær at kontrollere. Nogle skammer sig endda – men det er der absolut ingen grund til.

Hos os bliver du mødt med forståelse og respekt. Vi lytter til dig og tager din tandlægeangst alvorligt.

Med tålmodighed, tydelig information og en rolig tilgang skaber vi tryghed – skridt for skridt. Vores mål er, at du føler dig i gode hænder hele vejen.

Et smukt og naturligt smil er vigtigt for både velvære og livskvalitet.

Vores erfaringer

Vi ved, at det sjældent står så galt til, som man frygter. Det er altid muligt at genoprette sunde forhold og at erstatte mistede tænder, så tandsættet igen bliver funktionelt og smukt. Det er altid muligt at gennemføre en smertefri behandling – og ikke mindst en behandling i dit tempo.

Vi udfører en så skånsom og tandbevarende behandling som muligt, så du føler dig tryg og i sikre hænder.

Overvejelser, der er værd at gøre sig

Det kan være en god idé at medbringe musik. Og måske er det nødvendigt med en beroligende pille, før vi går i gang.

Vores tandplejere bruger daglig røntgendiagnostik som del af den samlede behandling.

Forløbet trin for trin

Ved dit første besøg hos os snakker vi kun. Dette besøg er tænkt som en introduktion til klinikken.

01.

Derefter undersøger vi dine tænder og tager de nødvendige røntgenbilleder og 3D scanning af dit tandsæt.

02.

Der er ofte flere måder at behandle på. Så før vi går i gang, taler vi med dig om mulighederne og om dine ønsker og behov.

03.

Vi finder ud af, i hvilken rækkefølge tingene skal ske, og vi udarbejder et prisoverslag.

04.

Vi har stor erfaring i at skabe en god og tryg stemning og i at gennemføre behandlingen smertefrit.

Tandlæge og receptionist vidensdeler og hjælper hinanden hos Tandlægerne Fredensborghus.

Bestil tid

Uanset om du er ny eller eksisterende patient, er du altid velkommen til at ringe til os for at bestille en tid. Foretrækker du at booke selv, kan du også nemt gøre det online ved at klikke her.