Tandslid
Tandslid er slid af tændernes hårde væv. Sliddet kan blive så udtalt, at tænderne bliver følsomme og ændrer udseende. Tyggefunktionen kan samtidig nedsættes.
Tandslid opstår, når tænderne udsættes for:
- Hård belastning i forbindelse med tænderskæren eller ved almindelig tyggefunktion
- En kombination af ovennævnte slid og syrepåvirkning
- Syrepåvirkning alene f.eks. ved sure opstød, opkast eller hyppig indtagelse af sure læskedrikke
Når vi behandler
Før vi iværksætter en behandling, opklarer vi årsagen til tandsliddet, så risikoen for tandslid reduceres i fremtiden.
Vi gennemgår dit tandsæt og taler om behandlingsmuligheder.
Vi behandler så skånsomt som muligt, dvs. vi genopbygger tabt tandvæv i plast, når det er muligt. Hvis tandsliddet er udtalt, må tænderne behandles med kroner, for at æstetik og funktion kan genoprettes (se krone- og brobehandling).
Vi udarbejder et prisoverslag for hele behandlingen.
Efteruddannelse og danske teknikere
Vi deltager løbende i efteruddannelse vedrørende behandling af tandslid og bruger en dansk tekniker til fremstilling af kroner og styreskinner. Vi har efteruddannelse i slidbehandling fra både USA og Italien, samt holder os løbende opdateret og deltager i yderligere efteruddannelse.
Behandlingen trin for trin
3D scanning af tandsættet og kliniske fotos.
Genopbygning af tændernes tabte tandvæv vha. teknikerfremstillede styreskinner. Genopbygningen sker med plastmaterialer, der i dag er slidstærke og giver et æstetisk flot resultat.
Tænder med udtalt tandslid behandles med kroner.
Der fremstilles en skinne til brug om natten for at beskytte mod yderligere tandslid.
Afslutningsvis tages kliniske fotos af det færdige resultat.

Bestil tid
Uanset om du er ny eller eksisterende patient, er du altid velkommen til at ringe til os for at bestille en tid. Foretrækker du at booke selv, kan du også nemt gøre det online ved at klikke her.
