Nye patienter

Velkommen på vores klinik
Velkommen hos os. Vi er glade for at se dig, og vi gør vores bedste for, at du bliver taget godt imod.

Vi er certificeret efter den internationalt anerkendte ISO 9001 standard. Det betyder, at vi har et kvalitetsstyringssystem, der sikrer og dokumenterer kvaliteten i vores hygiejne, i vores patientbehandlinger og i vores patientservice. Når du kommer hos os, bliver du derfor mødt af et team med fokus på kvalitet og fokus på at gøre tingene lidt bedre for vores patienter.

Der er sat ekstra god tid af til nye patienter, og det første der sker, er naturligvis, at vi finder ud af, hvad vi kan hjælpe dig med.

Måske kommer du med et velbehandlet tandsæt og har tidligere fulgt den regelmæssige tandpleje. Så er det vores opgave at fortsætte, hvor den tidligere tandlæge slap.

Måske kommer du med et behov for større behandlinger eller behov for en plan for, hvordan dine tænder igen kan blive funktionelle og smukke, så du kan have glæde af dem livet ud.

Måske har du ikke været til tandlæge en årrække på grund af tandlægeskræk og har behov for, at vi er ekstra tålmodige og omsorgsfulde. Vi har stor erfaring i at hjælpe patienter, der lider af tandlægeskræk – så fortæl os endelig om det. Du kan læse mere om det her ”tandlægeskræk”.

I alle tilfælde er du velkommen hos os.

Trin for trin-procedure

  1. Først og fremmest skal du have lavet en grundig undersøgelse. For din sikkerhed tjekker vi indledningsvis op på medicinforbrug og evt. sygdomme. Hvis du ønsker det, indhenter vi tidligere journalmateriale og røntgenbilleder for at sikre god diagnostik og sammenhæng i din tandbehandling
  2. Vi laver en fuldstændig registrering af dit tandsæt. Hvis der er behov for det, har vi mulighed for at tage et panoramarøntgen, der viser kæber og samtlige tænder på et enkelt billede
  3. Da der ofte er flere måder at behandle på, taler vi med dig om mulighederne og om dine ønsker og behov og tilbyder et skriftligt prisoverslag
  4. Når vi er færdige med behandlingen og har sikret sunde og funktionelle forhold, aftaler vi et interval for indkaldelse til regelmæssigt eftersyn
  5. Indkaldeintervallet er baseret på individuelle forhold og vil typisk være med 3-15 måneders mellemrum

Vi tager naturligvis hensyn til dine ønsker om at komme tidligt eller sent på dagen.

Du er velkommen til at kigge forbi i klinikkens åbningstid, til at ringe på tlf. 48480233 eller sende en mail til
tandlaegerne@Fredensborghus.dk

 Vi glæder os til at se dig.